This is a side header

This is the main content of the page.

Nyheder

Islev Dart i DDUs turneringer…

Klubbens "DDU" hold... 3. Division Vi er kommet bragende ud af starthullerne! Eller okay, måske var de første par runder i 3. division præget af lidt rystende hænder efter oprykningen, men vi har i den…
Islev Dart i DDUs turneringer…

Klubbens "DDU" hold...

3. Division

Vi er kommet bragende ud af starthullerne! Eller okay, måske var de første par runder i 3. division præget af lidt rystende hænder efter oprykningen, men vi har i den grad fundet rytmen nu.

Tallenes tale (for de nørdede):

Vi har nu overstået 7 ud af sæsonens 22 kampe. Med 10 point på kontoen ligger vi på en solid 5. plads i en række med 12 hold. Faktisk har vi skrabet lige så mange point sammen som de fire nederste hold tilsammen – det kalder vi en godkendt start!

Kan vi stadig rykke ned?

Ja, da. Dart er en drilsk størrelse, og intet er givet på det her niveau. Vi mærker stadig et lille jag i "dart-sjælen" over nederlaget til Køge. De har kun skrabet fire point sammen i alt, og de tre af dem tog de fra os...

...så den gnaver stadig lidt, men vi har så til gengæld brugt det som benzin i de efterfølgende kampe - og det har kastet point af sig!

Kig op eller kig ned?

Muligheden for at rykke op i 2. division findes faktisk, selvom vejen dertil er noget sværere end at bestige Mount Everest uden iltmaske end evt. turen nedad. Men holdet viser stigende styrke, og humøret har fulgt med til nye højder.

De skarpe drenge på holdet:

Indtil videre er det denne herlige flok, der har tørnet ud og holdt fanen højt:

  • Dennis: Vores klippe og Holdkaptajn.

  • Jean: Bedre kendt som "Togføreren" (han kører dem midt over!).

  • Rasmus: Går under det mundrette "Raz" (helt i sin egen verden).

  • Hubert: Vores helt egen "Blackfoot" (holdets etniske indslag).

  • Jonas: "The Hitman" – han rammer (oftest) det, han sigter efter.

  • Brian: Som bare er... ja, Brian (og det er mere end rigeligt!).

Kom og hep på os! 📢

Vi tror på en fremtid i 3. division, og hvis vi snupper begge sejre i næste runde, ser det rigtig lunt ud.

Har du tid, lyst og en god heppekor-stemme? Så kig forbi klubben lørdag den 11. april. Vi spiller to runder:

  • Kl. 11:00

  • Kl. 16:00

Begge modstandere ligger i den tunge ende af tabellen, så der er gode chancer for masser af "180'ere" og god stemning.

4. Division (Hverdagsrækken)

Fra "World Champions" til total nedsmeltning - og tilbage igen!

Vores helte i 4. division (bedre kendt som Hverdagsrækken) startede sæsonen så overbevisende, at vi et kort øjeblik overvejede at bestille en åben bus til guldfejring.
De første to runder var ren opvisning, hvor modstanderne mest af alt lignede statister i et Islev-show der burde have været vist på PDCs kanaler og visa versa.

To sikre sejre, tak for kaffe - Ja det var ren Espresso!

Nabo-strid og svedige håndflader

Så mødte vi naboerne fra DK26 (Hvidovre). De mødte op med en selvtillid og et mandskab, der fik os til at kigge en ekstra gang på pilene.
Det krævede både tungen lige i munden, dybe indåndinger og et fokus så der var lige så skarpt som en ny pilespids for bare at hive en uafgjort (remis) hjem. Det var besemt godkendt – men vi var advaret!

Mosede-massakren: 2-14... av!

Og så kom runden, vi helst vil glemme (men som vi driller holdet med lidt endnu). Mosede Dartklub kiggede forbi vores egen hjemmebane, og lad os bare sige det, som det er: Vi blev ikke bare mast, vi blev decideret most.

At tabe 2-14 på hjemmebane kræver faktisk en vis form for talent – eller i hvert fald en utrolig evne til at ramme alt andet end det, man sigter efter! Vi følte os i hvert fald en smule flade bagefter.

Viby Sjælland fik gummiarm (sikkert af frygt!)

Men så skete det mærkværdige: Viby Sjælland meldte afbud til deres kamp mod os. De vidste ellers udmærket godt, at Mosede lige havde gjort det onde og grimme ved os – så man skulle tro, de lugtede blod?

Men nej - rygtet var nemlig løbet i forvejen: Islev-holdet er sgu' begyndt at TRÆNE igen! Det er jo historisk og velkendt, at når der pludselig opstår seriøsitet i Islev, så bliver det ikke bare vildt, men også urimeligt vanvittigt – og det budskab var åbenbart nok til at skræmme Gilleleje's mandskab væk fra kampen...!!!

Status lige nu: En fornem 4. plads

Selvom Dart er en uregerlig størrelse (især når Mosede kigger forbi), så indtager holdet en flot 4. plads i rækken. Det ligner bestemt ikke et hold, der har tænkt sig at kigge mod nedrykningsstregen – medmindre de får kollektivt synsbedrag igen og lader sig kører igennem grøntsagshakkeren.

Vi letter på hatten for den flotte start! Det bliver spændende at se, om pilene lander i Bullseye eller i væggen i de næste runder.

Næste kamo for mandskabet er tirsdag den 14. april kl 19:00 på hjemmebane mod Gilleleje - kig forbi og støt drengene - og du kan jo træne lidt ind-i-mellem.
En slags opvarmning til Hollandsturen hvor afrejsen allerede er onsdag morgen, dagen efter.

Game On...!

Tilmelding til det “Hyggeligste”  Nyhedsbrev

Inden du forlader os, kan du lige nå at tilmelde dig til Nyhedsbrevet. Vi spammer ikke!

MAIL UDSENDELSE VED OPRETTELSE AF TILBUD

Når der oprettes et Tilbud/Vare den enkelte vare tilknyttes til det enkelte medlem, så vare optræder på dennes profil.

Det gøres ved at afkrydse et eller flere felter til venstre og der oprettes og afsendes automatisk en mail til den valgtes E-mail adresse.
På den måde kan medlemmet gå direkte ind i sin egen profil og betale for tilbuddet. Når det er betalt forsvinder det fra profilen.

OBS – OBS: 
Afkryds ikke ved redigering af vare, for så udsendes der også en mail.

Betalingsoversigter:
Her kan du se de medlemmer/personer der har betalt for den valgte “Vare/Tilbud”.
Der er mulighed for at udsende en opfølgende mail.

“Manglende kontingent”.
Her kan du se de medlemmer/personer der ikke har betalt for den valgte “Kontingent” (Aktiv/Passiv).
Der er mulighed for at udsende en opfølgende mail til dem der står på listen.

“Nyhedsbrevet”.
Her udsendes der Nyhedsbreve til medlemmerne og tilmeldte.

“Udsend mails”.
Her kan der udsendes mails til en enkelt/flere/alle medlemmer.

“Bestyrelsens dokumenter”.
Der kan udlægges dokumenter fra bestyrelsen i forskellige kategorier.

“Rediger Gallerier”.
Her oprettes/redigeres/slettes klubbens gallerier.

“Start Livestream”.
Det er her linket fra YouTube Livestream indsættes, samt overskrift på arrangementet og lidt tekst.

Menulinje for administration:

“Medl. oversigt”. Her kan du se en oversigt over alle klubbens medlemmer.
Du kan ohså redigere medlemmets data.

“Holdoversigt”.
Her kan du se, oprette og redigerer klubbens hold i de forskellige tureringer.

“Rediger kalender & “Indsæt i kalender”.
Her kan du indsætte de events der sker i klubben – det er alt fra træning, turneringer, ture med mere.

“Medl. produkter”
Her indsættes/redigeres vare/tilbud. Disse kan indsættes direkte målrettet til det/de enkelte medlem(mer)

“Nyheder”
Stedet hvor du indsætter, redigerer og sletter/aktiverer/deaktiverer nyheder.

“Bestyrelsen”.
Her kan du udsende mails til medlemmerne og se diverse lister.
Udlægge dokumenter fra bestyrelsen.
Ligeledes kan du åbne for Turneringsvisning på forsiden.