Formand fik vingerne stækket...

Det var en dag, hvor pilene fløj (nogle gange derhen hvor de skulle), og hvor klubånden i den grad var i centrum. Hygge , grin og anekdoter, men også glædelige gensyn mellem medlemmerne.

Klubmesterskabet er vel overstået, og lad os bare sige det, som det er: Intet gik helt som præsten – eller fsom især ormanden – havde prædiket!

En dag med overraskelser og "diesel-startere"
Vi var velsignet med et forrygende fremmøde. De store puljer betød, at alle fik lov til at slide mindst seks kampe op, så der var rig mulighed for både at glimre og... ja, at fejle i fredeligt lag.

Vi så to typer spillere i dag:

1. Raketterne:

Dem, der lagde ud med høje scorer og masser af selvtillid, men som desværre tabte pusten hurtigere end en flad sodavand på en varm sommerdag.

2. Diesel-maskinerne:

Dem, der lige skulle bruge de første kampe på at finde skiven, men som blev farligere og farligere, som øllet... øh, koncentrationen steg.

Vores nye spillere viste absolut ingen respekt for de gamle skævebenede veteraner. De brød igennem med krum hals og sørgede for, at intet var afgjort på forhånd. Det er præcis sådan, det skal være!

Masser af drama i 1. leg:

Da puljespillet var slut, stod vi med en pointlighed, der krævede nerver af stål. Julie, Martin og Jens  måtte ud i en "3-mands-1-leg" shootout.

Det var tæt, det var intenst, og alle tre havde faktisk chancen for at lukke den. Men Jens havde lige den ekstra polaragtige kølighed, der skulle til, og snuppede pladsen foran næsen på de to andre.

Formandens "store" øjeblik

Kvartfinalerne bød på navne som Rasmus, Dennis, Jean, Jens, Hubert, Jonas og Uno. Og så selvfølgelig vores allesammens allersteds nærværende formand, Kåre. Lad os bare sige det, som det er: Kåre var "klar".

Hvis selvtillid alene kunne vinde mesterskaber, var han kørt hjem i en guldkaret og politiekskort. Han følte den, han ejede banen, han var Gud - lige indtil der blev givet knuckles og kampen startede.

Tilskuernes vurdering af hans "form" var nok en smule mere moderat end hans egen, eller lad os sige i en helt anden boldgade. Og Kåre måtte da også se sig slået i en kamp, der efterlod ham som var han henkastet på en mødding. Bedre held næste år, Formand!

Fra Hubert til "Blackfoot": Finalerne

I semifinalerne leverede "Hubert" dagens helt store chok - (i hvert fald for ham selv). Han stod over for Jonas – en spiller, han aldrig før havde slået og som kan levere noget Dart der kan få de fleste til at måbe. Men i dag var Huberts dag! Han sendte Jonas ud i mørket, i en tæt og velspillet kamp - hvor han både måtte hive 180'ere frem og 16 darts lukning og dermed spillede sig til finalen mod Rasmus.

Back-to-back

Rasmus bror var kommet helt fra Canada for at se brormand spille. Ville Rasmus lave en back to back som sidste års vinder.

Lokalerne sitrede af spænding og da spillet endeligt indfandt sig blev der helt stille (man kunne høre den berømte knappenål) og det var lige før at tilskuerne var lige så fokuseret end spillerne.

Finalen blev desværre ikke den gyser, vi og alle tilskuerne havde håbet på, for Hubert (aka Blackfoot) var fuldstændig kynisk, brutal og urimelig. Med en knusende 4-0 sejr kunne han løfte armene og trofæet i vejret som klubmester 2026.

I damerækken var der lige så lidt tvivl. Julie satte sig sikkert og tungt på tronen ved at slå Sonja med de selvsamme cifre, 4-0.  Endnu en magtdemonstration af de store, som hun kan være stolt af!

12 måneder med en målskive på ryggen!

Et kæmpe tillykke til vores to nye klubmestre, Julie og Hubert. I kan nu gå med oprejst pande og det helt store smil de næste 12 måneder. Men nyd det, mens det varer.

For nu har I begge to fået en gigantisk målskive placeret direkte på ryggen. Resten af klubben har ét mål det næste år: At slå mestrene!

Tak til alle for en fantastisk dag – vi ses ved skiven (hvor vi alle sammen lige skal øve os lidt mere, så der kommer nye klubmestre til).

Note:: Hvis man ser formanden stirre tomt ind i væggen, så er det bare hans taktik til næste år, der bliver lagt. Lad ham endelig være i fred.