This is a side header

This is the main content of the page.

Nyheder

Vores Webmaster har igen været i arbejdstøjet…

Husk I blev advaret! Vores utrættelige webmaster truede tidligere med forbedringer efter den seneste opdatering af hjemmesiden – og nu er hammeren (eller pilen) faldet. Version 2.0 er landet!
Vores Webmaster har igen været i arbejdstøjet…

Hvor det sidst handlede om den generelle brugeroplevelse, er denne opdatering skræddersyet direkte til jer, kære medlemmer. Så gør jer klar til at få jeres dart-liv digitaliseret i en grad, så selv de mest rustne pile kommer til at skinne.

Et kampspil lige i lommen

Vores interne kampspil har fået en gevaldig overhaling. Designet og funktionerne står nu lige så skarpt som de dyre tablet-spil, I kender. Men her kommer det smarte: Vores spil er optimeret til din mobiltelefon. Det betyder, at du altid har et professionelt dart-setup i lommen – klar til brug, uanset om du står i klubben eller hjemme i stuen.

Webmasteren har ikke sparet på krudtet. Nu kan du styre alt fra:

  • Hvem kom nærmest midten? (Hvem starter spillet)
  • 42-dart reglen (Slut med diskussioner! - den besluttes før spillet starter)
  • Double out / Bull eller rent til 0
  • Check-out forslag – så du ikke længere skal bruge de små grå, når nerverne sidder uden på tøjet.

Og når kampen er slut? Så smider systemet automatisk dine stats direkte op på skærmen. Designet er blevet pudset så meget af, at det spiller smukkere end Radiohusets Underholdningsorkester til en nytårskoncert!

Storebror ser dig (og dine stats!)

Hvis du er logget ind, bliver dit navn nu automatisk indsat som spiller nr. 2. Det betyder, at alle de kampe, du tæver dine venner i via mobilen eller tabletten, ryger direkte ind på din "Kamp spils" statistik som du finder under din profil.

Og lad os bare være ærlige: Webmasteren har ikke holdt sig tilbage med data. Det var lige før, man kunne se, hvornår modstanderen sidst havde fået… ja, lad os bare sige "noget på den der".

Her måtte vi dog som klub gribe ind og minde ham om, at vi også har unge medlemmer (og forældre!), der kigger med. Men bare rolig – der er stadig mere data, end du overhovedet kan overskue.

Slut med det "ikke-eksisterende" spil

Er dit spil lidt ujævnt? Eller måske direkte ikke-eksisterende til tider? Din statistikside foreslår nu konkrete træningsidéer baseret på dine data, så du kan fokusere på de rigtige ting.

Webmasteren har også kastet sin kærlighed over træningsspillene. De er blevet mere brugervenlige, har fået nyt design og vigtigst af alt: grundige vejledninger. Der er nu hele 16 forskellige træningsspil, og systemet gemmer automatisk statistik fra de 12 af dem på din profil.

Hvor der er tid er der plads

Vi ved godt, at du selv skal holde styr på dine toiletbesøg – men vi lover at holde dig 100% opdateret på alt, hvad der sker her i Islev Dartklub. Vores kalender er nu endnu nemmere at bruge, og her finder du altid det fulde overblik over:

  • Turneringkampe (Se hvem, hvor og hvornår vores hold skal spille)

  • Træningstider & -ændringer

  • Klubfester, hyggeaftener og grillarrangementer

  • Andet sjov & ballade

For at gøre det endnu nemmere for dig at holde fingeren på klubpulsens puls, har vi strammet op på nyhedsformidlingen. Efter sommerferien introducerer vi "Ugens Dart". Det betyder, at du hver uge modtager en overskuelig mail, der opsummerer:

  • Hvilke kampe der spilles i den kommende uge.

  • Hvilke sociale aktiviteter der er planlagt.

  • Vigtige beskeder fra bestyrelsen.

Så er du sikker på, at du aldrig går glip af en kamp – eller en kold øl med gutterne.
Også bliver det endnu lettere at se på mobilen

  • Kalenderen indlæses hurtigere på både mobil og computer.

De samme nyheder - bedre oplevelse

Udsendelse af relevante nyheder pr. mail er i den grad blevet opgraderet og det samme er mobilvisningen på hjemmesiden ved besøg. Det begynder snart at ligne et af de kendte mediehuses nyhedsplatforme.

Bestyrelsen er også blevet tilgodeset!

Der er nu også videreudviklet på det intranet der er skabt til klubbens friviilige. I denne omgang er det bælevet til et fuldvoksent økonomi system, kontingentbetaling og betaling til Død-listen.

På den måde kan bestyrelsen få et hurtigt kluboverblik, styre hele klubben fra en mobiltelefon (dog lettere fra en tablet eller PC) og servicere medlemmer på bedste geskub. De kan nu også udsende flotte designede mails.

Sidste udvikling af Version 2.0

Det er så det sidste der kom med i denne Version 2.0 og medlemmerne samt bestyrelsen vil hurtigt bemærke forandringerne, som allerede er blevet implementeret.

Skulle du som medlem sidde og brænde inde med et ønske, gode råd eller bare inspiration til flere funktioner på hjemmesiden - så kontakt webmaster, han er til at tale med!

"Vi er kun lige startet!"

Det er tydeligt, at medlemmerne har været i fokus denne gang. Nu er der ingen undskyldninger for ikke at træne systematisk derhjemme. Vi glæder os til at se de nye "kampoplevelser" blive vist frem i baren – især hvis nogen endelig præsterer et gennemsnit over 27 og en lukning højere end 37!

Da vi spurgte webmasteren, om han nu var færdig, grinede han bare og sagde:
"I skulle bare vide… vi er kun lige startet!"
Selv om vores hjemmeside er i Superligaen, skal vi jo også helst fører den!

I Islev Dartklub stopper træningen aldrig. Så kom i gang derhjemme, træn vildt og voldsomt, og bliv den næste stjerne!

God fornøjelse med de nye funktioner - Game On...!

Tilmelding til det “Hyggeligste”  Nyhedsbrev

Inden du forlader os, kan du lige nå at tilmelde dig til Nyhedsbrevet. Vi spammer ikke!

MAIL UDSENDELSE VED OPRETTELSE AF TILBUD

Når der oprettes et Tilbud/Vare den enkelte vare tilknyttes til det enkelte medlem, så vare optræder på dennes profil.

Det gøres ved at afkrydse et eller flere felter til venstre og der oprettes og afsendes automatisk en mail til den valgtes E-mail adresse.
På den måde kan medlemmet gå direkte ind i sin egen profil og betale for tilbuddet. Når det er betalt forsvinder det fra profilen.

OBS – OBS: 
Afkryds ikke ved redigering af vare, for så udsendes der også en mail.

Betalingsoversigter:
Her kan du se de medlemmer/personer der har betalt for den valgte “Vare/Tilbud”.
Der er mulighed for at udsende en opfølgende mail.

“Manglende kontingent”.
Her kan du se de medlemmer/personer der ikke har betalt for den valgte “Kontingent” (Aktiv/Passiv).
Der er mulighed for at udsende en opfølgende mail til dem der står på listen.

“Nyhedsbrevet”.
Her udsendes der Nyhedsbreve til medlemmerne og tilmeldte.

“Udsend mails”.
Her kan der udsendes mails til en enkelt/flere/alle medlemmer.

“Bestyrelsens dokumenter”.
Der kan udlægges dokumenter fra bestyrelsen i forskellige kategorier.

“Rediger Gallerier”.
Her oprettes/redigeres/slettes klubbens gallerier.

“Start Livestream”.
Det er her linket fra YouTube Livestream indsættes, samt overskrift på arrangementet og lidt tekst.

Menulinje for administration:

“Medl. oversigt”. Her kan du se en oversigt over alle klubbens medlemmer.
Du kan ohså redigere medlemmets data.

“Holdoversigt”.
Her kan du se, oprette og redigerer klubbens hold i de forskellige tureringer.

“Rediger kalender & “Indsæt i kalender”.
Her kan du indsætte de events der sker i klubben – det er alt fra træning, turneringer, ture med mere.

“Medl. produkter”
Her indsættes/redigeres vare/tilbud. Disse kan indsættes direkte målrettet til det/de enkelte medlem(mer)

“Nyheder”
Stedet hvor du indsætter, redigerer og sletter/aktiverer/deaktiverer nyheder.

“Bestyrelsen”.
Her kan du udsende mails til medlemmerne og se diverse lister.
Udlægge dokumenter fra bestyrelsen.
Ligeledes kan du åbne for Turneringsvisning på forsiden.